Referat af GF 2008
Skrevet af Dan d. Juni 28 2008 13:02:21
Referat fra brætspillerlaugets generalforsamling 21. juni 2008

Onkel Knuds Hytte ved Bogensholm

Til stede: Peter, Anita, Jens, Ann, Heidi, Dan, Jakob, Henrik, Jensen, Marianne.
Afbud fra: Susanne, Nicolai, Anette, Stine.

Formanden (Peter) bød velkommen.

Formanden foreslog en lille en til ganen. Vi holdt så en kort pause, mens formandens forslag blev ført ud i livet.

1. Valg af dirigent
Dan foreslog Peter. Der var ingen modkandidater. Han takkede for valget. Vi skålede på det. Efter skålen opfordrede til at følge hans eksempel (til bunden). Det gjorde vi så.

2. Formandens beretning

>>At skrive dette års beretning har været en Brianstorm.
Jeg har virkelig måtte bryde mit Cranium.
Flere gange har jeg følt mig skakmat.
Men så kom der et Clue-do.
Brikkerne faldt på plads, og derfor er dette års beretning som følger:
Først vil jeg starte med at beklage, at et af de vedtagne punkter på sidste års generalforsamling, som jeg sammen med Dan skulle stå for, ikke er blevet fuldendt endnu, nemlig gæstekort, men det vil vi arbejde videre på i kommende år.
Til gengæld har det forgangne år har heldigvis, medlemsmæssigt, været som det ultimative spil slanger og stiger, kun stiger. En velkomst til Anette, Nikolaj og Jakob.
Endvidere har vi oplevet at sidste års nye medlem, Marianne, holder godt ved, og ligeledes er Dan blevet en fast spiller efter at have siddet en omgang over…
Nye spil er blevet introduceret bl.a. Porto Rico, tankespind og musikquizzen. Men for at vi kan sige, at vi er kommet godt i mål, vil jeg denne weekend introducere medlemmerne for et nyt spil: ”Ego”
Fremtiden for lauget er spændende. Røster har lydt om, at gøre lauget offentligt, en diskussion jeg ikke vil komme nærmere ind på nu, men det skal bliver spændende hvad fremtiden bringer på dette område.
Fremtiden vil også bringe noget andet. Nogle vil måske kalde det Ego, men terningerne er kastet, og jeg har besluttet ikke at opstille som formand igen. De sidste 3 år har været spændende og berigende, men jeg må melde Game Over.
Jeg er dog sikker på, at vi nok skal finde en ny og yderst kompetent formand i denne forsamling. En der kan spille spillet rigtigt.
Med disse ord er vi nået i mål, så nu er der kun tilbage at sige SKÅL!!!<<

Dan spurgte om årsagen til nedlæggelse af formandsposten skyldes graviditet. Det blev afvist af formanden.

3. Godkendelse af formanden beretning
Formandens beretning blev godkendt enstemmigt, og vi skålede på det.


4. Godkendelse af regnskab og eventuelt budget

Regnskab: Efter indførelse af kassebog er det nu muligt at aflægge præcis regnskab. På konto i Sydbank 1700,76 kr. Kontant 360,25 øre. I alt 2061 kr og 01 øre. Weekenden indkomst og kontingent fra Jakob er ikke medregnet. Renteindtægterne har været ca. 2,56 kr. Marianne sov endnu ikke helt, man var stadigvæk med. Et kort kollektiv latterudbrud afbrød kassererens beretning.
Dan udtrykte tilfredshed med at der var en beretning i år. Den blev vedtaget enstemmigt.

Budget: Der foreslås uændret kontingent (20 kr. pr år, 5 kr. pr gang for gæster, 5 kr. pr tabt spil). Vi konstaterede, at hidtil praksis med at betale for maksimalt 4 tabte spil pr døgn på weekender, faktisk ikke er nævnt i vedtægterne. Det er ikke muligt at ændre vedtægterne, så de kommer i overensstemmelse med praksis, da det ikke er kommet med på dagsordenen.

Det bliver muligt at spare op til jubilæumsweekend i januar 2009 f.eks. i Rønbjerg.
Regnskab og budget blev godkendt enstemmigt.

5. Valg af bestyrelse
Alle blev som sædvanligt valgt til et eller andet:
Formand: Henrik (valgt med applaus)
Næstformand/formandens personlige sekretær: Sandu
Kassere: Jensen (genvalgt med applaus) (4. suppleant: Stine)
Sekretær: Anita (genvalgt med applaus) (3. suppleant: Nicolaj)
Udenrigskorrespondent: Susanne (genvalg med applaus).
PR-konsulent: Heidi
Væskeforsyningskonsulent: Jens (gælder både øl, whisky, portvin og sodavand)
Forplejningskoordinator: Ann (genvalg med applaus)
Web-administrator: Dan (afgående formand efterlyser vejledning) www.schoeler.nu
Pædagogisk konsulent og formandens lamsebamse: Marianne protesterede ikke mod genvalg (hun sov) (genvalg med applaus)
Event-koordinator: Anette (valgt applaus)
Logo-fører og markedsanalytiker: Peter
Suppleantaspirantassistentelev: Jakob

6. Eventuelt
Jubilæumstur/-fest:
Jensen foreslår at der laves T-shirt med logo (hvis det bliver færdigt) til jubilæet. Vedtaget.
Event-koordinator samler et udvalg til at tage sig af arrangementet. Rønbjerg foreslås 6.-8. februar.

Årets vinder:
Dan (der stillede forslaget) fik opgave med at føre regnskab med, hvem der taber og vinder hvilke spil i løbet af et år. Starter med sæsonstarten efter sommerferien. Kassereren assisterer.

Køb af båd:
Forslag udskudt til vi har bedre økonomi. Tages op igen til næste generalforsamling.

Køb af undertøj:
Debatten gik op i hat og briller i stedet for undertøj. Indkøb af undertøj skal godkendes af kassereren og formanden.

Afgående formand foreslog at vi tog en lille en. Det blev vedtaget.

Næste sæson starter 15. august i Mejlgade 67 (hos Peter og Sandu).
Dirigenten takkede for nogenlunde god ro og orden, og lukkede generalforsamlingen.

For referat: Henrik